... er ikke et traditionelt reklamebureau.

Vi arbejder med kommerciel kommunikation i enhver sammenhæng. Løseligt anslået bruger vi vel 70% af vores tid på strategisk og digital rådgivning, kampagne- og produktudvikling mv. Og 50% på udarbejdelse af konkret, kommerciel kommunikation. Og ja, det giver 120%. Men vi arbejder også om aftenen.

 

... er ikke metervare.

Derfor er vores kunder en lille, udvalgt skare. De har valgt os. Men vi har også valgt dem. Fordi de har givet os mulighed for - og tillid til - at arbejde i dybden med deres mærke eller produkt. I sommeren 2013 løb stifterne af Black Rabbit ud af et stort amerikansk-ejet bureau. Med en tabt tro på det store udenlandske bureau-setup. Men med en tyrkertro på, at der er plads til et mindre bureau, der arbejder ekstra tæt med udvalgte kunder samt, at det var muligt at kombinere fordelene ved både det lille og det store bureau i et helt anderledes bureau-setup. Vi er hverken billige eller dyre. Til gengæld vil vi hævde, at vi er det bureau, hvor man får mest for pengene. Det tætte samarbejde koster således tid og kræfter og d erfor bliver Black Rabbit nok aldrig det mest indtjenende bureau, hvad der heller ikke er meningen. Meningen er, at vi skal lave godt arbejde, så skal pengene nok komme. Tror vi da.

 

... er elendige til at wine og dine.

Måske fordi vi hellere vil arbejde. Måske fordi vi vil hjem til vores familier, når vi er færdige med at arbejde. Måske fordi champagne, sushi, rejser til Cannes og generelt høj cigarføring minder os for meget om den almindelige reklameverden. Men hvis nogen vil med på Nedre C, på fisketur, til koncert, spille pinball, køre Land Rover etc. er de hjerteligt velkomne. Vi gider ikke rigtig konkurrencer. Fordi den slags uvægerligt vil tage tid og kræfter fra vores eksisterende kunder, som vi lever og dør for til daglig. Fordi konkurrencer er gearet kreativitet og kun skimmer overfladen af strategi og forståelse. Fordi vi holder af hverdagen. Men hvis vi har tid og lyst, laver vi gerne prøveopgaver - i tæt samarbejde med opdragsgiveren.

 

... lever med mærket.

Hver dag – og ikke kun når der afsættes tid. For kun på den måde kan vi være foran produktet, kunden, virkeligheden og dagligdagen. Aldrig dyre, abstrakte modeller, som alle kan nikke til, men ingen rigtig ved, hvad betyder. Altid strategi eksemplificeret i konkrete løsninger, som man kan vurdere, skændes om og tage stilling til. Alt sammen med stor forståelse for, at der er forskel på de dybe tanker og opgaver og dethasteradhelvedetil. Black Rabbit er til alle de mærker, produkter og kunder, der vil have et reklamebureau.

Men som ikke vil have et traditionelt reklamebureau...

Kontakt black rabbit

Christopher Iuul
+45 22 22 11 42
ciu@blackrabbit.dk

Carsten Schiott
+45 29 90 19 26
z@blackrabbit.dk

Tobias Aggergaard
+45 31 19 44 57
tla@blackrabbit.dk

Tobias Aggergaard
+45 31 19 44 57
tla@blackrabbit.dk

Lars Kirk
+45 29 69 14 08
lk@blackrabbit.dk

Lars Kirk
+45 29 69 14 08
lk@blackrabbit.dk

ears_hvid

Østerfælled Torv 6, DK-2100, Copenhagen Ø

Østerfælled Torv 6, DK-2100, Copenhagen Ø