Black Rabbit søger to content-koordinatorer til opgaver for vores kunde, Danske Licens Spil

Drømmer du om et job inden for content marketing, og har du lyst til at beskæftige dig med at producere content for Danmarks største udbyder af spil? Så er du måske den person, vi søger til at løse den opgave for vores største kunde, Danske Licens Spil.

Du bliver ansat hos Black Rabbit, men din dagligdag kommer til at have udgangspunkt hos Danske Spil i Brøndby, hvor du indgår i et team på i alt fem personer i content-afdelingen. Her vil du tage del i den daglige eksekvering og planlægning af content for Danske Licens Spils produkter, der omfatter Casino, Spillehjørnet, Bingo, Oddset, eOddset, Poker, Tips og Youbet.

Du bliver del af en afdeling, der ambitiøst og målrettet går efter at levere det bedste content, du kan finde i underholdningsbranchen, så barren er sat højt. Det skal du dog ikke lade dig skræmme af, da der vil foregå en grundig oplæring samt kontinuerlig videreuddannelse. Drive, viljen til at lære, interessen for produkterne og godt humør er vigtige forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Opgaver og ansvarsområder:
Du vil få ansvaret for at eksekvere og udvikle content til brands under Danske Licens Spil. Det kan dreje sig om alt fra Casino og Bingo-brands til sportspil- og pokerbrands. Der vil være tale om content, som vi selv udvikler og eksekverer, samt content produceret med samarbejdspartnere som reklamebureauer og produktionsselskaber.

Det vil over tid være forventet, at du er med til at tegne fremtiden for de brands, du får det daglige ansvar for.

Vi søger lige nu to nye ansatte, der tilsammen skal besidde nedenstående kvalifikationer, så lad dig endelig ikke afskrække af, at du endnu ikke kan sætte flueben ved alle kompetencerne.

Hvem er du?

-        Du har gerne en form for kommunikations- eller marketingsuddannelse, men det er ikke et krav.

-        Du er hjemmevant på sociale medier.

-        Erfaring med content marketing er en fordel.

-        Du interesserer dig for sport.

-        Erfaring med Facebook Business manager er en fordel.

-        Hvis du har evner indenfor Photoshop, VJ-arbejde, videoredigering, fotografi eller lignende, så er det en fin X-faktor men ikke et krav.

-        Du har drive, vilje og godt humør.

Ansøgning og kontakt
Ønsker du at søge jobbet, så sender du din ansøgning samt cv til Christopher Iuul på ciu@blackrabbit.dk

Vi ønsker at besætte begge stillinger hurtigst muligt og vi vil derfor behandle ansøgninger og afholde samtaler løbende.

Ansættelsesvilkår
Lønnen aftales i forhold til kvalifikationer.

blackrabbit-logoblackrabbit-logo